Events med Sjæl
Argentinsk Vinbar
Hvad enten du ønsker en unik event i forbindelse med firmafest, fødselsdag, bryllup eller reception, står jeg på pinde for at skabe de helt rigtige rammer.
Forestil dig en fest uden bekymringer – en begivenhed hvor bartenderen er 100 procent dedikeret til hver enkelt af dine gæster, som vil få en total vinoplevelse akkompagneret af argentinske delikatesser.
Forestil dig en vinmenu med mulighed for at vælge frit i mellem 35 forskellige Argentinske vine – alle af egen import. Alle vores vine er en smuk fortælling i sig selv – en fortælling om farver, fløjlsblød smag, sanselighed og videnskab.
Vindruerne dyrkes i de smukke Andesbjerge på 80 år gamle vinstokke og vandes med gletsjervand. I mit elskede hjemland er det naturen, der har det sidste ord – og jeg ønsker at overvælde dine sanser med den særlige smag, en drue får, når den er dyrket tæt på himlen.
Hver af mine vine er en rejse til mit barndomsland Argentina, hvor jeg voksede op blandt grønne vinstokke under en dybblå himmel – så blå at den kun tåler sammenligning med de skandinaviske kvinders øjenfarve.
Events er min specialitet. Min vinbar er et unikt etablissement – og sammen med dig kan jeg skabe en begivenhed helt udover det sædvanlige.
Jeg er ikke vinimportør – jeg har blot medbragt en lille del af mit hjemland, som jeg synes, du fortjener at smage. Tango y Vinos. Argentinsk vin bar og vinhandel med Malbeck i blodet
Daniel
Like this:
From → Events
Der er lukket for kommentarer.